Smerteskole

I dag skulle vi vælge 2 billeder. Et billede der viste hvordan vores smerter føles i kroppen. Og hvor vi ser os selv på vej hen.

Billede 1. Det nederste billede viser mine smerter, eller det var det nærmeste jeg kunne finde. Tandhjul der er fanget i et ur. Alle hjul skal passe sammen, hvis bare et af dem mangler en tand så er man på den. Hvis ens sagsbehandler/jobkonsulent eller andet ikke fylder hjulet ud, så virker uret ikke. Og det gør jeg heller ikke. For så kommer bekymringerne. Hvad sker der hvis hjulet ikke bliver lavet eller de ikke finder en løsning? Bliver jeg så kasseret lige som uret?

Vil ellers helst have haft et billede af pigtråd. For det reprænsenterer mere min smerte. Tråd der er svær at komme ud af. Der er pigge på, som borer sig ned i min krop som stikkende smerter. Når tråden strammer ind brænder min krop og sætter ar. Ar jeg ikke kan komme af med igen. Ar jeg skal acceptere resten af livet, og lære at leve med. De ar der er sat i min krop kan ikke gemmes væk fra mig selv, men jeg kan skjule dem fra omverdenen. Så de ikke ser dem.

Billede 2. Det andet billede er vinder piger. De repræsentere vinderen i mig. hende jeg bruger mine kræfter på at være. Den selvsikre, udadvendte, positive, glade kvinde jeg elsker at være. Hende der formidler livet med smerter til andre. Hende der håber at bare en får noget ud af at følge mig, og som kan se det glade og positive i mit væsen.

Hvad sker der hvis vinderen forsvinder, hvis nogle tager medaljen fra mig! Hvad er jeg så? En taber? En fiasko? Eller en der kæmper for at få medaljen igen? Det vælger jeg selv. Men valget er ikke altid nemt, det negative vokser hurtige end det positive.