Blog

Hvordan er det nu man gør!!!!!

af judithsolveigEfterlad en kommentar til Hvordan er det nu man gør!!!!!

Ja så sidder jeg nu her efter laaaang tid siden sidst der kom noget på bloggen. Og der er der jo en grund til eller flere sådan set.

Den første er at jeg har haft en nedtur her i sommeren og haft det lidt svært, for det andet, hvad skal man skrive? hvor tit skal man skrive?

Og hvordan er det nu man laver et nyt oplæg HA HA ja har glemt det så nu er jeg spændt på hvor dette ender. ….

Ville gerne starte med siden sidst jeg skrev, men jeg kan simpelthen ikke huske så meget så det dropper jeg. Men i stedet for vil jeg fortælle om hvordan det går nu i mit liv.

Lige nu og i dag har jeg været med instruktør til lær at tackle kroniske smerter i Allerød og Hillerød kommune. Jeg syntes selv at det går rigtig godt og jeg har en sød og rar medinstruktør, og så er det jo tit lettere. På torsdag skal jeg til samtale til en jobafprøvning så vi/jeg kan se hvor mange timer jeg kan holde til at arbejde eller slet ikke. Det er på et plejecenter her i byen hvor jeg bor. Hvad jeg har fået fortalt så skal jeg gå til hånde og aktiviteter de ældre. Hælde saftevand op til dem, gå en tur, cykle eller lægge puslespil. Det lyder jo alt sammen hyggeligt. Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Sikkert godt.

Hvem er jeg ?

af judithsolveigEfterlad en kommentar til Hvem er jeg ?

Jeg er en med en masse titler! Mor, datter, Søster, kæreste, veninde, svigerdatter, tante, svigerinde. Vi har alle sammen flere titler. Men blot kun et navn. Jeg bestemmer selv hvem jeg er? Men hvem er jeg???
Mit navn eller min titel.
I mange år har jeg også været mine kroniske lidelser. Noget der kan mærkes på krop, sind og sjæl. Siden teenages årene har jeg været hende med begrænsningerne, dog ingen kunne se dem tydeligt! Mistænkeliggjort uden grundlag! Arbejdsom uden viden.
Pigen fra provinsen som alle måtte genere, eller have en holdning til uden at vide noget om pigen bagom. Sex er noget man skal være enig om og ikke bare tage. Kasteskyts for deres egne dårlige samvittighed. En tankes mørke der fyldte alt så livet var svær at se. Depression og angstens pige der var fanget i min krop og havde svært ved at komme ud. Skriget i hendes røst der altid kan høres.
Senere blev jeg krigeren der kæmpede mod lærer, skoleinspektører, læger, ekser. Krigeren der kæmpede for venner, familie og sig selv. Jeg Er blevet hende man kommer til i alle situationer om det er, råd, vasketøj, chauffør, bager, kok, mellemmand/kvinde, økonomirådgiver. Vi har alle vores kampe som bliver gemt i os selv, nogle kampe skal vi have blå Mærker af, andre store ar. Alle kampe kan man kæmpe imod eller med så de bliver en del af en. Jeg lære hele tiden af mine kampe, nogle skal jeg slippe, andre beholde! Hele livet er en kamp!!
Så hvem er jeg?? En titel eller et navn??
Jeg er Judith en fast klippe med et positivt sind og smag på livet! Hende der kæmper for at vende nedture til opture. En lang og sej kamp der stadig en gang imellem skal kæmpes. Men nu har jeg fået redskaberne til at kæmpe med og flere redskaber kommer min vej.

Smerteskole

af judithsolveigEfterlad en kommentar til Smerteskole

I dag skulle vi vælge 2 billeder. Et billede der viste hvordan vores smerter føles i kroppen. Og hvor vi ser os selv på vej hen.

Billede 1. Det nederste billede viser mine smerter, eller det var det nærmeste jeg kunne finde. Tandhjul der er fanget i et ur. Alle hjul skal passe sammen, hvis bare et af dem mangler en tand så er man på den. Hvis ens sagsbehandler/jobkonsulent eller andet ikke fylder hjulet ud, så virker uret ikke. Og det gør jeg heller ikke. For så kommer bekymringerne. Hvad sker der hvis hjulet ikke bliver lavet eller de ikke finder en løsning? Bliver jeg så kasseret lige som uret?

Vil ellers helst have haft et billede af pigtråd. For det reprænsenterer mere min smerte. Tråd der er svær at komme ud af. Der er pigge på, som borer sig ned i min krop som stikkende smerter. Når tråden strammer ind brænder min krop og sætter ar. Ar jeg ikke kan komme af med igen. Ar jeg skal acceptere resten af livet, og lære at leve med. De ar der er sat i min krop kan ikke gemmes væk fra mig selv, men jeg kan skjule dem fra omverdenen. Så de ikke ser dem.

Billede 2. Det andet billede er vinder piger. De repræsentere vinderen i mig. hende jeg bruger mine kræfter på at være. Den selvsikre, udadvendte, positive, glade kvinde jeg elsker at være. Hende der formidler livet med smerter til andre. Hende der håber at bare en får noget ud af at følge mig, og som kan se det glade og positive i mit væsen.

Hvad sker der hvis vinderen forsvinder, hvis nogle tager medaljen fra mig! Hvad er jeg så? En taber? En fiasko? Eller en der kæmper for at få medaljen igen? Det vælger jeg selv. Men valget er ikke altid nemt, det negative vokser hurtige end det positive.

Lær at takle

af judithsolveigEfterlad en kommentar til Lær at takle

I dag har vi aftalt datoer til kursus start efter sommerferien. Jeg glæder mig til at starte op, og være en del af processen. Husk at du kan komme på kurset igennem kommunen. Kurset er gratis. Spørg din sagsbehandler om hvordan du kan komme i gang.

Maggi

af judithsolveigEfterlad en kommentar til Maggi
Maggi

Min dag startede tidligt, vågnede lidt over 4, da jeg bare sådan skulle tisse, men det kender i vel alt for godt. Tænkte at jeg lige så godt kunne tænde for vaskemaskinen, så den var klar til at hænge blive hængt op når jeg stod op. Jeg fik sovet til kl. 6 for der ringede vækkeuret og så skal der tages piller. Faldt i søvn igen og vågnede igen til et vækkeur kl. 7.30 ned i bad med mig, spise en banan og drikke en shake. Vasketøjet var færdigt så jeg kunne hænge det op. Min dag har faktisk været, lidt fyldt ud, men på en god måde der har givet mig, glæde. Har også været på smerteskolen i dag. der blev snakket om åndedrættet, træning/aktivitet. Når man har kroniske smerter skal man ikke træne hårdt, men vedligeholde ens krop, på det plan som passer en. Nogle dage kan man måske kun fylde i opvaskemaskinen, imens andre dage kan man gå en lang tur eller cykle. Det gælder om at finde ens eget niveau og hvad der passer til en selv. Det har taget mig omkring 20 år og en masse op og nedture, samt lære at acceptere de dage hvor kroppen ikke rigtig vil også er okay. Det er ikke noget man kan sådan lige med det samme og efter blot et forløb på 8 uger. Desværre så let er det ikke!!Eftermiddagen blev brugt på at banke min søn og min mor i forskellige spil. At sidde ude i solen på terrassen og bare spille spil er altid hyggeligt. Man får grint og bandet en del. Min aften slutter af med at jeg skriver dette indlæg alt imens min pc skal opdatere, sletter halvdelen af hvad jeg først havde skrevet og giver en helt forkert søgemaskine, og intet er som det plejer på min pc! hvor er ens computeransvarlig når man skal bruge ham??

Blog

af judithsolveig

Det er ikke helt nemt når “gamle” mor her skal læres op af sønnen. Opsætning af hjemmeside på wordpress når man aldrig har prøvet det før er lidt svært min m