Depression

Når man har en depression, er man nedtrykt gennem længere tid uden årsag. Nedtryktheden varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter

Jeg har haft 4 depressioner indtil videre, jeg ved også godt at det sikkert heller ikke er min sidste som jeg er ved at være ude af. De er blevet hårdere og længere fra hver gang jeg har haft en. Alt bliver mørkt og det føles som om at man er i en osteklokken, hvor der ikke er en udvej. Når andre snakker lyder det som om at de snakke til en imens man er i en osteklokken, lyden kommer ikke helt ind. Når man er sammen med mennesker er det som om at de sidder og snakker som de plejer og man selv kigger på udefra, man er der, men ikke helt, men kigger på udefra.

Jeg sidder og smiler, griner og alle tror man er med, men inde i en selv er tiden gået i stå. Det er som at se en film udefra, men nogle har glemt at give manuskriptet til mig. Man skjuler sine følelser og bruger en masse kræfter på at lade som om at man har det helt fint. Men inderst inde falder alt sammen.

Mange af mine depressioner er kommet samtidig med stress, så de er også stressrelateret Jeg har været på forskelligt antidepressiv medicin, nogle af dem har givet mig ekstra kilo og vand i kroppen. Andet har fået mig til at sove samt føle mig i en rus i to dage. hvor jeg bare skal sove. I dag fungere jeg bedst på citolaprem. Jeg tager en om morgenen og en om aftenen og er nu stabil eller hvad man kalder det.

Alle mine depressioner er kommet efter min krop har været under press, Jeg har aldrig været god til at lytte til min egen krop, og jeg har altid ment at jeg bestemte og ikke mine begrænsninger.

Den første depression kom da jeg ikke ville indse at jeg var i et forhold hvor jeg ikke skulle være i, kæmpede med mig selv om at blive eller gå, og det tog mig 3 år at finde ud af at jeg skulle gå. Men det var utrolig svært vi havde kendt hinanden i 14 år havde 2 børn sammen. Men mit liv var i ruiner. Alt drejede sig om min sygdom, jeg var i et sort hul. men fik mig kravlet op igen.

Anden depression kom da jeg blev fyret fra et fantastisk fleksjob som jeg holder meget af. Jeg mente at jeg havde mening i livet, jeg havde job og en kæreste. Men jobbet blevet taget fra mig, pga en ny chef der ikke ville have fleksjobber. Igen skulle jeg igennem år med jobsøgning, og arbejdsprøvninger. Samtidig var min kæreste og jeg igennem fertilitetsbehandling så alt var et stort press, også på min krop. Min søn skulle gå en klasse om og ind i en tale læseklasse, hans far og jeg kæmpede mange kampe i amtet og i retten. Det hele var et stort kaos og jeg prøvede at holde styr på det hel. Overskuds moren. Ordnede alt for alle. Og glemte mig selv.

Tredje depression kom efter jeg følte mig nedgjort af min daværende kæreste. Igen kæmpede jeg med mig selv om jeg skulle blive eller gå. et halvt år tidligere døde min far og jeg fandt ud af at han havde sat min mor i en meget stor gæld. Jeg gjorde alt for at hjælpe hende og i dag er hun gældfri. Jeg var der meget for min mor og er det stadig i dag. Min mor betyder alt for mig. Efter 3 mdr fik jeg en anden bolig og flyttede til det sted jeg bor i dag. Samtidig med alt det her, så havde min mindste datter det svært i børnehaven. Der var fysterapeut, spykolog, og andet på hende. Vi fik at vide at hun var utrolig sensitiv og at de mistænkte hende for at have en diagnose, men blev ikke udredt. Der var mange møder og hendes far og jeg så hende ikke på samme måde. Men hun havde det svært. Jeg kæmpede imod systemet for begge mine mindste børn, de havde det svært. Så jeg måtte sætte min egen krop og smerter til side.

Fjerde depression kom da jeg havde været i mit sidste fleksjob som webansvarlig i en tøjbutik. Det startede rigtig godt i de første år jeg var der. Det tog mig ca 10 min at køre på arbejde, havde det godt med chefen og min kollega. Efter nogle år skulle butikken flytte fra Allerød til Tåstrup. Nu var min køretur på 35 min. Da det var en større butik så fik jeg større ansvar, flere opgaver, andre opgaver end web. Jeg lavede alt muligt fra at hende tøj hos skrædder til at lave lagerstyring, samt sætte mig ind i alt elektronikken. Da jeg var nervøs for at miste mit job så sagde jeg ja til flere timer, mere arbejde, og ikke så meget mening i det jeg lavede som da jeg startede. Følte mig som en ung pige i fritidsjob. Min krop begyndte at sige fra, jeg havde de mest vanvittige smerter i kroppen. Min søn havde det rigtig skidt i skolen han blev ekstrem mobbet og det tog jeg mig af så godt jeg kunne, min mindste datter havde det svært i skolen da hun startede, alle hendes stimuli kom frem da hun var hjemme. Så jeg fik at vide at det måtte være mig der var noget galt med, da hun kun reagerede hjemme. Hun var overbelastet og udmattet. Så jeg kæmpede for begge to. Når det drejer sig om mine børn kæmper jeg hårdt og man skal ikke komme i vejen for mig. Så sammen med mere pres fra arbejdet var der også pres fra skoler og kommunen. Jeg græd hver dag. følte ikke at jeg kunne være der ordenligt for mine børn eller mit arbejde. Min krop skreg indefra. Brændte. jeg gik til min læge der ikke havde set mig have det så skidt før. Jeg måtte sige mit job op, og prøve at komme på fode igen. Det er snart 2 år siden jeg stoppede i tøjbutikken. Siden da har jeg gjort alt for at finde ro.

Jeg startede på smerteklinikken i efteråret 2019 Har haft samtaler med læge psykolog og sygeplejerske. Nu har jeg fået lidt ro på kroppen. Nu får jeg Pregabalin så kroppen er stabil og ikke føles som om min krop brænder op indvendigt og jeg har lyst til at flå huden af. jeg tager stadig Citalopram morgen og aften.

Jeg ved at jeg har nemmere ved at få depressioner end så mange andre, både da jeg har haft dem før og lever med kroniske smerter der konstant stresser kroppen.