Min smerte historie.

Først vil jeg lige sige velkommen og tak fordi du besøger min blog og har lyst til at læse den.

Jeg har haft kroniske smerter siden 1995 dengang vidste man ikke så meget om det med smerter uden årsag, så jeg var igennem en masse undersøgelser og test, for at finde ud af hvorfor jeg havde smerter. Jeg har mødt læger der mente at jeg var vanskelig og en tendens til hypokondri, samt psykiske lidelser. De troede ikke på mine smerter eller på mig. Det var rigtig hårdt når man kun er 18 år og stadig mangler 2 år af sin læreplads.

Den første læreplads jeg havde talte jeg ikke selv med, da jeg kun var der et år, og lærestedet fik taget deres bevilling om at have elever da han ikke behandlede os særlig godt. Han var en rigtig hård læremester i en lille smørrebrødsforretning inde i kbh. Den er der ikke mere. Jeg var 16 da jeg startede derinde. Om vinteren skulle man stå ude i sneen i en kold baggård uden overtøj og vanter for at vaske køleskabs indhold og andet. Køkkenet var ikke stort nok. Om aftenen skulle vi selv være der og lukke butikken. Han ville ikke udbetale ens feriepenge. så det måtte man over fagforeningen for at få. Jeg gik grædende på arbejde og grædende hjem hver dag. Hvis jeg ringede med influenza og feber, så fik jeg bare at vide at det var 2 Panodiler og møde inden for en halv time, for ellers havde jeg ingen læreplads. Derinde gik jeg ned med stress første gang, det udviste sig som helvedesild på ryggen og en sygemelding. samt en ny læreplads.

Det hele startede da mine fingre begyndte at blive meget kolde samt ændre farve til blålilla, de snurrede, prikkede og stikkede hele tiden. På et tidspunkt begyndte mine fingre også at hæve voldsomt så jeg jo ikke kunne holde tingene i hænderne, så knive og andet fløj lidt rundt. Min egen læge dengang troede at jeg havde tennisalbue og kom til fysioterapi. Den sidste del af min læretid blev jeg sygemeldt indtil jeg kom til svendeprøve og så blev jeg sygemeldt den sidste mdr. i læretiden. Ingen fra min læreplads kom ind på skolen da jeg fik svendebrevet. De troede ikke på mig og jeg blev glemt stille og roligt.

I årene af min læretid, var jeg til mange forskellige læger og undersøgelser. Til sidst fik jeg diagnosen Hypermobilitetssyndrom, kronisk træthedssyndrom, Spinalstenose og Raynauds fænomen. Jeg fik diagnoser, og hold nu op og en masse af dem syntes jeg, men nu vidste jeg at jeg ikke var hypokonder og at det ikke bare var noget jeg bildte mig ind.

Da jeg var 21 blev jeg mor for første gang, og det var jo fantastisk, Men der kom også vanskeligheder. Jeg fik kraftig bækkenløsning. Da hun startede i vuggestue så startede jeg også i arbejdsprøvning, det gik der jo et par år med. Der fandt de ud af at jeg kunne holde til 20 timer om ugen. Da jeg var 25 blev jeg gravid igen og fik endnu et dejligt barn (ham der hjælper mig med hjemmesiden) Da han så startede i vuggestue kom jeg igen til et forløb ved kommunen, der havde de jo lige fundet frem til fleksjob og det tænkte jeg at det skulle jeg da i.

Så jeg ringede til socialministeriet og sagde at de havde fundet på det med fleksjob så det måtte de hjælpe mig med. Jeg kom i arbejdsprøvning som betjent inde hos socialministeriet i 1 mdr. Derefter tilbød de mig et fleksjob på de 20 timer. Jeg var den anden i københavns kommune der fik tilkendt fleksjob dengang. Det startede godt men efter et halvt år fik jeg det værre, det var for mange tunge løft som min krop ikke kunne klare.

Efter det har jeg været forskellige steder i fleksjob i de 20 timer, men desværre har jeg måtte stoppe igen efter et stk tid da min krop ikke ville være med eller jeg gik ned med depressioner, så jeg ikke kunne fuldføre arbejdet.

Jeg har arbejdet som køkkenleder på et plejehjem, kantineansvarlig på en daghøjskole, Smørrebrødsjomfru hos V.I.P køkkenet i tårnet i lufthavnen. Madmor i en mindre virksomhed. Madmor/receptionist i et revisionsfirma. Bogholder på en chokoladefabrik, det var dog ikke for hårdt men alle os fleksjobbere blev fyret under den nye ledelse.

Da jeg blev ledig fra chokoladefabrikken, var det jo op på hesten igen og finde et nyt job.

Imellem jobs fik jeg en datter mere. Jeg var jo blevet 10 år ældre end den sidste graviditet og det kunne godt mærkes, så jeg blev fulgt tæt denne gang, men alt gik godt. Så var jeg mor til 3 børn og stadig kæmpede med job.

Alle de steder jeg har været har jeg selv fundet og selv fået ordnet det hele både med arbejdsprøvning og at få talt mig frem til et fleksjob. Det sidste sted jeg havde job var i en tøjbutik som webansvarlig, jeg startede på 15 timer om ugen. Det startede godt som alle de andre job, men efter 2 år flyttede butikken til Taastrup og jeg fik længere vej på arbejde. Vi var kun chefen og jeg i en lidt større butik det blev for meget press for mig, fik også nye arbejdsopgaver. Og som fleksjobber syntes jeg at det er svært at sige nej, da man jo har den frygt at blive fyret. Alle ved jo at fleksjob ikke hænger rundt omkring. efter en del sygemeldinger måtte jeg gå ned i tid. først til 8 timer og derefter gik jeg ned på 6 timer igen. Jeg blev mere syg og fik flere smerter, min krop kunne ikke mere. kommunen anbefalede mig at stoppe da jobbet gjorde mig mere syg. I den periode kæmpede jeg også meget med min mindste datter der havde det svært i vuggestuen og derefter børnehaven, min far døde pludseligt midt i alt dette samt jeg gik fra min yngste datters far. Jeg kom ned i en svær depression hvor min læge spurgte om jeg var selvmordstruet?! NEJ SELVFØLGELIG ER JEG IKKE DET. Men jeg har det meget hårdt og ekstreme smerter i kroppen.

Nu er det snart 3 år siden jeg forlod jobbet. Arbejder med mig selv og min krop, Depressionen er gået hjem igen for en stund og angsten sidder og lurer for at komme frem i ny og næ. Men ellers har jeg det lige pt. godt, Dog skal jeg huske på at holde mig til mine skemaer og ikke komme for langt væk fra strukturen i min hverdag for så ved jeg at det går galt både med min krop og sind.

Jeg er blevet frivillig medinstruktør, på Lær at tackle kroniske smerter, som kommunerne holder. Det er jeg rigtig glad for at være en del af. Jeg elsker at formidle de gode ting der skal til for at få en bedre livskvalitet, samt dele mine erfaringer med livet som kronisk smertepatient.

Jeg har fået et fleksjob på 5 timer om ugen som koordinator på Lær at tackle hverdagen som pårørende i Allerød kommune. Det er jeg rigtig glad for at have. Det er hårdt til tider men lærerigt og givende.

At leve med kroniske smerter er ikke en nem sag, det er benhårdt arbejde hvor man skal, være personlig coach i sit eget liv. Undviger man bare en smule, kan man risikere at det tager enten dage/uger for at komme på rette vej igen.