Juni

Sidder på min terrasse og nyder vejret, solen skinner og der er lidt vind. Benene er oppe på sofaen alt imens at jeg skriver dette indlæg. Jeg kigger ud i min have hvor Sigurd og Hans 2 går rundt i deres løbegård på græsset (vores marsvin) Maggi er sendt indenfor, da hun lige knækkede lidt mere af min rhododendron. Jeg lukker øjnene et lille øjeblik og lytter til lydene. Jeg kan høre fugle der kvidre, vinden i æbletræet, en græsslåmaskine kører og stemmer fra naboerne, der også er ude for at nyde vejret. Jeg prøver at trække vejret dybt og bare være, Men det er jo også lidt svært når man skriver samtidig. Men dejligt er det, og jeg elsker min lille oase på bjerget.

Dagen startede med at jeg gik en tur med Maggi, under turen mødte vi en pædagog fra den yngstes gamle børnehave, alle børnene skulle lige sige hej og kæle lidt med Maggi. derefter gik turen ned til min mor, vi aftalte at vi skulle en tur til Farum. Det kom vi så og vi fik både set det indvendige af, Fakta, Lidl, Jysk, Maxizoo, Jem og fix, samt silvan. Puha så bliver man lidt træt bagefter. Men det var aftalen at vi skulle de steder hen i dag. Der blev købt lidt hist og her, men ikke sat noget op eller samlet noget, det må blive en anden dag, Jeg skal jo huske at jeg ikke må lave alt på en og samme dag, for så ødelægger jeg mig selv. Da jeg kom hjem så gik der sku lidt oprydning i den, og en skiftning af buret til marsdyrene. Så er det gjort, alt mit vasketøj ligger inde på køkkengulvet og er klar til en omgang sortering og vask i morgen. For resten af dagen skal jo gå med at skrive blog og slappe af.

Jeg har fået ny med instruktør på Lær at tackle kroniske smerter, hun er super sød og jeg tror at vi vil få et kanon samarbejde, vi griner meget og hygger os. Der er desværre ikke så mange på vores hold, og håber på at det ændre sig når alle er blevet vaccineret, så tør alle at komme lidt mere ud igen. Men det er også rart når man har en ny med og ikke selv har undervist i så mange år endnu.

Hver torsdag eftermiddag har jeg et hold Lær at tackle hverdagen som pårørende, de er 4 skønne damer, Jeg elsker at undervise dem og syntes at vi har en god stemning alle sammen. Dette forløb er stadig online og bliver først fysisk efter sommeren . Det glæder jeg mig til.

Min ældste datter bliver 23 år i morgen og det er første gang at jeg ikke skal være sammen med hende på selve dagen, min søn blev 20 år her i maj mdr, jeg ved ikke om jeg skal føle mig gammel? Jeg er godt nok 44 men det er jo ingen alder i dag. Men ens børn bliver ældre og jeg føler at jeg står stille.

Fremover skal jeg nok huske at skrive lidt mere, måske skal jeg starte med en gang om måneden eller ugen og se om jeg kan overholde det. Jeg prøver. Andet kan jeg vel ikke gøre.

•