
Har sovet dårligt pga smerter. Vågner utrolig træt og fuldstændig uden kræfter. Min krop er tung, den har utroligt ondt alle steder. Mit hoved følelse som om det er fastspændt i en skruetvinge.
Jeg ligger i min seng med min hund, kan ikke koncentrere mig så meget om at se noget, så har sat en god gammel kending på som bare kører, harry potter filmene kan man altid se.
Har måtte aflyse kurset lær at tackle kroniske smerter, da jeg slet ikke har kunnet koncentrere mig om noget i dag. Ironisk nok har jeg skulle undervise i noget som min krop kender alt for godt. Og det den kæmper med lige nu.
Prøver at skrive dette opslag, men med mange pauser i mellem, så håber det giver bare lidt mening.
Mine lyster/cravings er uendelige lige nu, min krop skriger efter noget hurtigt fix af sukker og energi, den er HELT drænet fra alt.
Mange kender denne følelse så jeg er sikker på at jeg ikke er alene med smerterne i dag.
Hvis nogle skulle gøre noget godt for mig i dag, så er det både at lade mig være, da jeg ikke magter at tale tlf eller snakke med nogle, og komme med en kartoffelkage, kanelsnegl, et kilo blandselv slik som jeg kan lide, marcipanbrød, skagenshorn, cacaomælk, cola zero. Bare aflevere tingene og smutte igen. Jeg vil bare have fred.
Så dagen i dag går ud på at hive den side der siger tirsdag ud af kalenderen og håbe på at onsdag er en bedre dag.